Tue Benedikte Georg Claudia Mikael
 

Benedikte

 

Hun havde underkjole på, og han lod hånden løbe hen over den for at mærke hendes krop. Satinstoffet knitrede en smule og klæbede elektrisk, så han søgte indenfor i stedet og lod sin hånd spadsere hen over hoften og maven, der var blød og kilden og modtagelig. At hun var buttet vidste han jo godt, men da hun trak underkjolen af kom det bag på ham at hun også var rynket og bulet - at huden ligesom var ujævn. Han registrerede det blot og lod prøvende en hånd køre op ad inderlåret og videre over skambenet og hele vejen op til halsen. Hun vendte hovedet for at kysse den. Så satte han sig op på knæ for at kunne bruge begge hænder til at stryge hen over hendes krop fra nakken og ned til tæerne.

 

Hun var utroligt blød, og han kunne mærke hvordan hun langsomt begyndte at slappe mere af. Han lukkede øjnene og prøvede at fokusere på fornemmelsen af at røre ved hende, at tale sammen gennem hænderne som hun kaldte det. Og i sine hænder nedlagde han en bøn om at han måtte give hende noget af den samme nydelse som hendes hænder gav ham, om at hans bevægelser ikke måtte være for klodsede og træagtige. Benedikte vendte sig om på ryggen og lagde sig med armene oppe over hovedet. Han kendte godt tricket - det fik maven til at se mindre ud - men det var ligegyldigt, og han lænede sig ind over hende og kyssede sig vej op til ansigtet, inden han fik skilt hendes ben ad og lirket sig ind.

 
Forsiden