"Jeg ved godt at jeg har trukket på din tålmodighed," sagde Georg. "Du har været en fantastisk støtte hele vinteren." 'Bla, bla,' tænkte han. "Sikke noget lort at lukke ud. Når jeg også begynder at tale på den måde til hende, så er det på tide at komme af sted.' "Jeg har haft en udmærket vinter, tak," svarede hun. "Men lige i øjeblikket synes jeg du trækker voldsomt på min tålmodighed." "Godt," sagde Georg, "så skal du få fred." Han rejste sig, greb sin jakke, for ud ad døren og tog trappen ned i spring. 'Overreaktion,' kværnede det indvendig, 'helt ude af proportion.' Af og til ville han ønske at han kunne slukke for sin indre terapeut og blive fri for den løbende kommentar. |