Tue

Tre dage, nej fire, gik det godt. Men på fjerdedagen var det han glemte at tage sin antabus. Det var ikke med vilje, det var kun fordi Helene ikke var der. På pigetur, sagde hun. Tue vidste godt hvad det betød. Ude at se på mænd og drikke vin og grine det der rå grin, som kvinder bruger når de er flere sammen. Det gjorde ham nervøs, de havde det lige så godt. Hun havde sagt at han bare kunne bo i lejligheden så længe, men jo mere tid der gik, des mere tøvende blev han.

De talte om ham. Efter tre dage kunne han ikke længere holde det ud, så tog han hjem til sig selv. Det var dér det hele gik galt.
Han havde lige vænnet sig til at spise morgenmad igen, til at vaske sig hver dag, se fjernsyn og den slags ting, men det virkede ikke når han skulle gøre det alene, føltes simpelthen for tomt. Det var Helenes liv, og han duede ikke til at leve det på egen hånd.

Pia Merete	Tue	Benedikte	Georg	Claudia	Mikael